Forside



Hvad er GUU/GUA?
Hjælp til barn og familie
Spørgsmål og svar
Debatforum
Bøger
Foldere og rapporter
Lov og ret



Aktiviteter
Foredrag
ERFA-Gruppe
Nyttige links


Om os Medlemskab Kontakt Sponsorer Historie


Ofte stillede spørgsmål

Er GUU det samme som PDDNOS (pervasive development disorder not otherwise specified)?
SVAR: GUU - som står for gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret - er en diagnose der findes i det internationale diagnosesystem, ICD 10 (International Classification of Diseases - 10th edition). Hvorimod PDDNOS findes i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - 4th Edition). Den amerikanske diagnose ligger måske tættere på autisme end den internationale.
Se mere her på hjemmesiden under menupunktet Hvad er GUU/GUA?.

Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at diagnosen GUA (gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden) kan stilles?
SVAR: Der er problemer på de tre felter: Det sociale, det kommunikative samt gentagne handlinger eller stærkt indgroede ideer eller vaner, men ikke i en grad, så symptomerne opfylder en anden diagnose indenfor spektret for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Derudover kan børnene være meget angste og kaotiske. Dette gør dem til de mest skrøbelige børn indenfor spektret.
Der findes bestemte tests, som psykologer/psykiatere bruger til at finde ud af, om der kan stilles en "autismediagnose".

Hvordan finder jeg ud af, hvilke rettigheder mit barn har, og hvilke krav jeg kan stille vedrørende hjælp til mit barn?
SVAR: Dit barn har samme rettigheder som alle andre børn: Ret til undervisning, der er tilpasset den enkelte, ret til pasning, et fritidsliv osv.
Kontakt din kommunale PPR og og få oplysninger om, hvordan visitation til specialundervisning og anden hjælp foregår.
Kontakt også din/dit barns sagsbehandler og forklar, at dit barn har et alvorligt handicap. Så er det sagsbehandlerens pligt at oplyse dig om dine rettigheder og de kommunale sagsgange.
Tag gerne en anden person med til mødet, så du ikke sidder alene. To par ører hører oftest bedre end et par.

Er der andre steder, jeg kan henvende mig og få rådgivning vedr. specialundervisning og anden hjælp til mit barn?
SVAR: Du kan som borger henvende dig til VISO - se mere her på hjemmesiden under menupunktet Nyttige links.

Kan man have andre lidelser/diagnoser samtidig med GUA?
SVAR: Ja, en del børn har for eksempel også ADHD - som ikke er en psykiatrisk diagnose ligesom GUA, og som kun findes i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - 4th Edition).

Hvorfor er interessegruppen en del af ADHD-foreningen og ikke Landsforeningen Autisme?
SVAR: Da vi i 2002 startede gruppen, henviste Landsforeningen Autisme os til ADHD-foreningen begrundet med, at GUA ikke er autisme.

Redaktør KNL - Design Roland - Originalt design fra ADHD.dk