|
|
GUU-GUA.dk
|
|
Den første bog om GUA udkom i 2008 - vejledende pris 349 kr.
Man kan få den tilsendt ved at indbetale 325 kr. på reg. 6880 kt. 0001072023
med sit navn, adresse og telefonnummer som følgebesked. (Prisen er inklusiv forsendelse).
Når man køber bogen her, støtter man arbejdet for et bedre liv med GUA med 50 kr. per bog.
Forældre, pædagoger, lærere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, praktiserende læger, psykologer, psykiatere,
familie og alle andre omkring børn med GUA kan i denne bog få indsigt og finde anvisninger på hensigtsmæssig
hjælp til barnet og dets omgivelser.
Bogen indeholder fyldige interviews med forældre, søskende, bedsteforældre samt unge med GUA. Læseren møder
familierne i deres dagligstue og får et nuanceret og ærligt indblik i de konsekvenser, det har at have et barn med GUA
i familien – og at være sådant et barn.
Derudover er der indlæg og/eller interviews af professor ved Syddansk Universitet Niels Bilenberg, neuropsykolog fra den
Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) Hanne Hvolbæk, samt afdelingsleder af centerklasserne på Paarup Skole Erik Skøtt.
Anmeldere skriver: "et meget vellykket forsøg på at skabe mere tydelighed og dele viden om denne lidelse. Det er en
videnstung, erfaringsmættet og følelsesfuld bog, der som helhed giver en grundig og reflekterende indføring" ...
"Denne bog er grundlag for, at de svære møder, de uhensigtsmæssige tiltag, den manglende forståelse og den manglende
indsigt omkring GUA hører fortiden til. I kraft af den viden, der ligger i denne bog, gives der professionelle og
familierne et redskab til et ligeværdigt samarbejde omkring børn med GUA." (Cand.psych. Lisbeth Kristensen, Psykologisk Set).
"Bogen er spændende faglitteratur og er et godt værktøj for familier med børn med GUA ... Bogen tilbyder mange relevante
informationer og refleksioner om sygdommen, og kan derfor med fordel anvendes af fagfolk, der beskæftiger sig med børn
med GUA." (Pouran A. Rastehkenari, Jagoo).
Bogen er blevet til takket være donationer og bevillinger fra Foreningen Østifterne, som samarbejder med Nykredit om
skadeforebyggende initiativer, Sygeforsikringen Danmarks Sundhedsfond, DSB, Den Danske Frimurerorden,
Fynske Frimureres Fond, Aslaug og Carl Friis’s Legat.
Gratis bog til skoler
Takket være en bevilling fra Undervisningsministeriets tips/lottomidler, kunne vi i henholdsvis 2008 og 2009 efter ansøgning forære
500 skoler et frieksemplar af bogen GUA – sammenhæng og virkelighed.
Skolerne har nu modtaget bøgerne, og vi glæder os over den store interesse for at få mere viden om børn med GUA.
Anden relevant litteratur
Du kan som forælder have glæde af at læse bøger om fx ADHD og Aspergers Syndrom. Herunder er en kort liste over bøger, som andre forældre har fundet nyttige.
Tony Attwood: En fod ude - en fod inde. Aspergers Syndrom - en vejledning for forældre og professionelle. Dansk Psykologisk Forlag, 2000.
Michael L. Bloomquist: Styrk dit urolige barn - en vejledning til forældre og behandlere i at udvikle barnets kompetencer. Dansk Psykologisk Forlag, 2001.
Jes Gerlach red. Pårørende - råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Psykiatrifondens Forlag, 2008. Siderne 44-57, 83-93.
Ross W. Greene: Det eksplosive barn. ADHD-foreningen, 2005.
Anne-Merete Hallas-Møller: Styr dig lige - Urolige børn og unge i skole og hjem, med og uden ADHD. Frydenlund, 2006.
Ole Sylvester Jørgensen: Mellem autisme og normalitet: Aspergers Syndrom. Hans Reitzels Forlag, 1994.
|
|
|
|
|
|